Om “En kop kemo?”

”En kop kemo?” indeholder ufiltrerede øjebliksbilleder og tanker fra et kræftforløb.

Når man pludselig rammes af en livstruende sygdom, kan det føles som at blive flået ud af sine velkendte rammer og kastet ud fra en flyver på åbent hav… i stormvejr.

Brutalt er alt, hvad man hidtil har kendt til, forstået, opnået eller identificeret sig med, sat på standby… Og ens eneste håb om overlevelse er at blive fundet og reddet i tide. Af de rigtige.

Men uanset hvad du mødes med af hjælpsomhed, behandling og omsorg, er du havnet på det mest ensomme sted, der findes.

Der, hvor du kun har håbet, hvis du kan finde det.

”En kop kemo?” er et personligt åndehul – med døgnåbent for hvem, der måtte have lyst til eller behov for at klikke sig vej rundt i billedgalleriet og læse om de tanker, der gemmer sig bag billederne.

Det hele startede her, hvis man gerne vil have kronologien med.

Uanset hvem du er…. medpatient, behandler, pårørende… håber jeg at siden kan fortælle om noget af alt det der (også) sker når diagnosen “kræft” er stillet.

 

Om indhold og rettigheder:

Alt på denne side er forfattet og illustreret af mig, og hverken billeder eller tekst på ”En kop kemo?” må bruges/gengives/publiceres af andre uden min tilladelse. Men jeg er flink og vil meget gerne dele, hvis formålet er godt.

(Jeg kan kontaktes herom via kontaktlinket øverst på siden).

 

Kort om mig og min brystkræft:

Jeg er 51 år, lærer (pt. sygemeldt) og enlig mor til to: En udeboende datter på 27 år og en hjemmeboende søn på 14 år.

I april 2015 fandt jeg en stor knude i mit ene bryst, som desværre viste sig at være ondartet.

Knuden målte ca. 10 cm, og jeg har fået diagnosen “Brystkræft i stadie 3”.

 

Den foreløbige og påbegyndte behandlingsplan:

8 x kemo efterfulgt af operation (endnu uvist hvilken) og 25 x strålebehandling.

 

Nå ja…, og hvem er så lige Psyke-Hanne?!

En fiktiv personage ved navn Psyke-Hanne sniger sig ind i mellem indenfor her på siden,… og kræver måske lidt forklaring.

Psyke-Hanne er alle de ting jeg ikke er og gør alle de ting jeg ikke får gjort.

Hun er den indre stemme, der kun dukker op når man ved at man burde gøre noget andet, sandsynligvis mere fornuftigt, og stik modsat af hvad man er i gang med.

Psyke-Hanne mener det godt…, det gør hun.

Det må man tit lige minde sig selv om.

Mød hende her.