Når man får hjælp af en psykolog, plejer man at møde fysisk op i psykologens klinik. Men nu kan personer med angst eller let til moderat depression få behandling hjemme foran computeren.

Ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kræftpatienter med behov for psykosocial støtte i meget ringe grad får den hjælp, de har behov for efter behandling. Mere end 70 pct. af de patienter, som har behov, får ikke hjælp til at håndtere angst, tristhed og bekymringer.

Selvom sokratiske dialoggrupper allerede har haft en mærkbar effekt hos de mennesker, der har deltaget i dem, er samtalegrupperne endnu ikke særligt udbredte i Danmark.

Radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital skal i fremtiden undervise læger fra udlandet i arbejdet med nåle.

Sunde og stærke tænder er noget, vi alle tilstræber. Men det er bestemt ikke omkostningsfrit. Selv for raske mennesker i job kan det være e økonomisk belastning

Brystkræft er ikke bare brystkræft, men en række forskellige sygdomme, der kræver forskellig behandling.

Et nyt dansk studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, viser, at kvinder mellem 15 og 49 år, der tager p-piller, har en hormonspiral eller bruger anden hormonprævention, i gennemsnit har en 20% øget risiko for at få brystkræft.

Som færdigbehandlet brystkræftpatient kan du have en følelse af ikke at være parat til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du kan måske også føle dig på bar bund omkring, hvad der findes af relevante tilbud, og hvilke rettigheder du har. For hvor længe kan du fx få sygedagpenge, hvordan kan der tages de nødvendige hensyn til din tilbagevenden, og hvordan er du stillet fremadrettet?

Stadig flere overlever i dag kræft. Desværre oplever mange, at de står alene med at håndtere senfølgerne af kræftbehandlingen, fordi de nu på papiret er raske.

Her kan du se film med viden om og gode råd til livet med kræft. Træthed, madlede og hårtab er eksempler på typiske bivirkninger ved behandlingen. Her kan du også se, hvordan behandling mod kræft foregår, og se film med andres erfaringer med at leve med sygdommen.

Som en del af Kræftplan IV er der igangsat udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af fælles beslutningstagning mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Kræftpatienter kan inden for den nærmeste fremtid bruge de såkaldte beslutningsstøtteværktøjer, når der er mere end én behandlingsmulighed, eller når mulighederne har fordele og ulemper, der kan værdsættes forskelligt fra patient til patient.

Den unge brystkræftramte poet og forfatter Nina Riggs har ret, når hun siger, man ikke behøver at frygte hendes memoirs om livet og døden med kræft. The Bright Hour er en fabelagtigtlivsbekræftende, sjov, men også sørgmodig bog om at elske livet og alle dets almindeligheder tæt på dets afslutning. Grib den og livet!

Opfølgningsprogrammer for forskellige kræfttyper

Med 25 mio. kr. fra Knæk Cancer etablerer Kræftens Bekæmpelse det Nationale Forskningscenter for Stråleterapiforskning. Det er banebrydende i hele verden.

Ny viden om senfølger kan hjælpe tusindvis af kræftoverlevere

Hver tredje dansker rammes af kræft. Langt flere af os bliver pårørende, når familie, venner og bekendte bliver syge. Sygdommen er derfor en fælles sag, som vi sammen må kæmpe imod. Vi har her samlet syvkvinder og deres historier, som vi tidligere har bragt i bladet, for at minde os alle om, at sammen kan vi meget.

Kræft: Journalist Gertrud Baun fortæller her, hvad hun gerne ville have vidst for fem år siden, da hun fik brystkræft.

Komikeren Geo efterlyser mere hjælp og information om senfølger efter et kræftforløb.

Forskere fra Københavns Universitet har været med til at undersøge arvelige faktorer for brystkræft.

"En dag fik jeg nok," skriver journalist Dorte Remar, der i forbindelse med sit sygdomsforløb har fået velmenende kostråd om alt fra orange tallerkener mod madlede til hajfinnebrusk og C-vitamin-injektioner

Et nyt europæisk studie viser betydelige udfordringer for brystkræftpatienter, som ønsker at vende tilbage til arbejdet. Rapporten omfatter 10 lande, herunder Danmark, og viser, at mens overlevelsesraten for brystkræft er steget, er der store forskelle på tværs af landene på, hvor mange kvinder, der vender tilbage til arbejde.

Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’

Over de seneste årtier er der inden for en række områder sket en væsentlig forbedring af kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark. Samtidig lever flere med følger af deres kræftsygdom.  

Kemoterapi og den medicinske behandling, der gives en brystkræftpatient, har været mistænkt for at udgøre en risiko for, at patienten taber knoglemasse. Men en undersøgelse viser nu, at denne frygt er ubegrundet. Det skriver ouh.dk i sit nyhedsbrev.

En blodprøve kan være bedre end skanninger til at afgøre, om kræft kommer tilbage.