Med velcro

Jeg vidste godt at “frygtløs” aldrig ville komme,

men… come on!

I det mindste én dag uden ondt i hele skroget så!

To år blev til tyve år… ældre.

I toppen af træet sidder stjernen “kræftfri”.

Resten af pynten er mere ynkelig…

fra skuffen med pinsler, skrammer og mislyde.

 

I ventesalen stod en skygge.

Hvordan skulle jeg vide at det var blevet min?

Hvornår flyttede smertende fodsåler og jeg

ind i klumpede specialsko med velcroluk?

Hvornår blev jeg kunde i Seniorshoppen?

Hvornår blev jeg vant til at gå med stok?

 

Gid det hele var blevet lidt mere… bærbart.

Navnet er...
Det vides egentlig ikke

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website