Rosen… min bare røv!

Fyret copy

Min krop taler ikke længere dansk.

Den hverken taler eller forstår et sprog jeg kender længere…?!

Skal sandheden frem har vi måske altid haft en lille kommunikationsbrist.

(Jeg gad ikke rigtig at høre på den… og den gad ikke rigtig at høre på mig.)

 

Men jeg troede at vi i det mindste denne gang havde en klar (og fair!) aftale:

Hvis jeg stod alt det her igennem…. kemoen, operationen, strålerne, bivirkningerne, angsten… OG diverse senfølger…. uden at udvikle en giga-depression…., ville jeg komme glad og cirka helskindet videre i tilværelsen.

 

Dén plan røg desværre i vasken bare to uger før jeg langt om længe skulle begynde på arbejde igen. Der blev jeg nemlig indlagt på infektionsmedicinsk afd. med en heftig omgang ”rosen” (infektion i underhuden i det strålebehandlede område). Tårnhøj feber og et kæmpe, rødt udslæt udover brystkassen. Kort efter opstod også et dybt sår i brystkassen, som stadig ikke er helet. FEDT!!

17 dage, og heftige mængder af antibiotika, tog det at få så meget bugt med infektionen at jeg kunne udskrives, dog ikke til eget hjem. Først havde jeg nemlig ”fornøjelsen” af at bo på plejehjem – også kaldet genoptræningscenter – i 14 dage, fordi jeg stadig var for afkræftet til at klare mig hjemme uden hjælp.

(Og her bliver jeg nødt til at indskyde at hvis en længere indlæggelse ikke allerede har givet dig voldsom hjemve og en hysterisk trang til igen at være uafhængig af andres hjælp (og tid)…., så er der 100% sikkerhed for at et ophold på et plejehjem er lige det der skal til!)

Nåmen….., nu er jeg omsider hjemme igen,  i en noget svækket udgave, men hjemme hos mig selv…., hvor jeg selv bestemmer hvad jeg vil foretage mig, hvornår og med hvem. Går til en masse genoptræning, får hjemmehjælp til det tunge og dagligt kommer en hjemmesygeplejerske og renser såret i min brystkasse.

 

Og nu ville jeg rigtig gerne fortælle at humøret, trods alt, er godt og overskuddet hastigt på vej tilbage…, men prøvelserne er der åbenbart ingen ende på:

Rosen-infektionen betød jo desværre at min tilbagevenden til arbejdet blev yderligere forsinket, … så nu har min arbejdsgiver tabt sin tålmodighed og simpelthen besluttet at afskedige mig.

Med andre ord: hvis jeg troede at jeg endelig var på vej tilbage til den hverdag jeg kendte engang…., så tog jeg fejl!

 

Min krop… du er fyret!!

(Fortsættelse følger….. muligvis)

Gidslet
Kun ud til navlen!

2 thoughts on “Rosen… min bare røv!

  1. Hej Eva –

    “Fortsættelse følger…. muligvis)” – Jeg håber, håber på mere fra dig på disse sider. Fandt “enkopkemo.dk” via Cancerforum og har netop læst hele dit forløb med stor, rigtig stor glæde og entusiasme til at anbefale videre til flere, der hænger i vandskorpen efter hele turen.

    TAK for et fantastisk og velskrevet forløb med smil gennem grumme oplevelser. Og TAK for dine helt overdådige illustrationer. Du må være et fantastisk overskuds menneske. Og jeg ønsker dig alt mulig god fremover!

    • Hej Helga
      Mange tak for din hilsen. Jeg er virkelig glad for at høre at kemokoppen kan bruges og måske gøre en lille forskel hos andre end mig selv. Jeg tror bestemt jeg kommer igen med flere indlæg, men lige nu er overskuddet desværre svært at finde.
      Venlig hilsen
      og medvind til dig…
      Eva

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website