Kun ud til navlen!

Snøft copyMan er blevet en smule utilregnelig… som en utæt båd…når hvad som helst pludselig kan trække tårer frem.

Sommetider endda helt uden at der tales om noget følsomt. Her sker uforklarlige skift i sindets stemninger i mødet med andre mennesker.

Forleden kørte jeg med en meget sludrende taxachauffør, som havde en mening om ALT hvad radioen nævnte eller bilen passerede…. folks kørevaner, vejrudsigter, terror, ferieplaner, markedet for køb og salg af huse…
… og pludselig – mens chaufføren ivrigt åbner emnet ”amerikanske præsidenter” (og turen er begyndt at føles en del længere end nødvendig) – mærker jeg at mine øjne fyldes med tårer, som jeg hastigt må blinke væk. Men der kommer flere, så hånden må til hjælp.

Og værsgo’….. så tog vi da også lige en hedetur, nu vi var i gang! Fuldt blus på alle kogeplader.

Et uforudset, ynkeligt, bimlende kaos!

Man må bare kaste blikket forfjamsket ud af vinduet, trække vejret hysterisk dybt og hemmeligt drage i krig for at genvinde kontrollen over sine følelser.

Engang var jeg stærk. Velegnet til sejlads.
Nu er jeg et bulet vrag med hul i.

Svøm kun ud til navlen!

Rosen... min bare røv!
Rask... eller "rask"...?!

4 thoughts on “Kun ud til navlen!

    • Det er den bedste trøst… selvom ingen burde have det sådan. Tak 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website