Røde støvler og røremaskiner

Nytår 2015 copy

Nytårstale:

 

Jeg misunder ikke majestæten og hendes nytårstale-tjans.

Det kan ikke have været nemt at finde noget pænt at sige om et skodår som 2015.

Et år, hvor utryghed blev alles nabo.

Rædsler, vold, våben, terror og mennesker på flugt med livet som indsats.

 

Fik Danmark, vores egen lille suppegryde, kogt noget glædeligt…. overhovedet?

Noget vi kan være stolte af?

Noget vi vil huske?!

Jeg kan ikke komme på noget!

 

Måske fordi 2015, for mig,  altid være knudens år.

Året, der tog mig til fange, vendte vrangen ud på mig, fyldte mig med gift, stjal mit hår og mine bryster og gjorde mig så syg som aldrig før.

Kom med smerter jeg slet ikke havde forstand på.

Skræmte mig fra vid og sans og gjorde alle omkring mig urolige.

2015 vendte uden varsel hele min verden på hovedet og rystede den så voldsomt at der stadig ikke er noget der har fundet sin plads.

Ikke så meget som en lille tanke har fundet ro.

 

Kun denne:

Jeg købte mig et par røde støvler, som gør mig en lille smule lykkelig hver gang jeg tager dem på.

Har opdaget at den næste glæde nemt kan gå hen og blive en ny røremaskine, som jeg muligvis heller ikke helt kan leve uden.

Man må finde sine glæder.

Fil 09-01-2016 19.21.06

2016 skal jeg lige vænne mig til.

Nu er mine strålebehandlinger omsider startet op.

Hver dag mosler jeg ud til Herlev Hospital for at mødes med ”SIF”, en af de nordiske guder i stråleterapiens maskinpark.

”SIF” ligner grangiveligt en røremaskine i størrelse XXXL til en værdi af 25 millioner.

4 bittesmå, tatoverede prikker (på min brystkasse, min mave og en på hver side) fortæller ”SIF” hvor hun skal sende strålerne igennem mig.

Jeg bliver placeret på et hårdt leje, hvor jeg skal ligge musestille med armene strakt over hovedet (av!).

Jeg får en brille på med en indbygget skærm, hvor en orange søjle viser min vejrtrækning. På bestemte signaler skal jeg holde vejret længe nok til at toppen af søjlen i 10-15 sekunder rammer en lille kasse øverst i skærmbilledet. Det er lidt sjovt og overraskende svært at få lige præcis den rigtige mængde luft hevet ind og pustet ud på de rigtige tidspunkter. Lidt som et Wii-spil.

Imens jeg følger vejrtrækningsinstruktionerne drejer ”SIF” hele vejen rundt om mig og bestråler mig fra forskellige vinkler.

Det er en meget syret oplevelse at ligge og modtage stråler, som er så farlige at alle andre må forlade lokalet imens…. uden at man kan mærke noget som helst. Som om det ”bare var noget vi legede”.

Men når man hører dem sige ”Vi ses igen i morgen!”…. får man virkeligheden lige i masken…. og de røde støvler slæber sig trætte hjem.

Det fortsætter vi så med alle hverdage frem til d. 9. februar til jeg har fået alle mine 25 strålebehandlinger.

 

Jeg har fået at vide at der typisk går en uges tid før man kan opleve forskellige bivirkninger som træthed og ondt i halsen… eller kløe og irritation i huden som efter solskoldning.

Men kunne vi ikke bare lege at jeg var sådan en, der overhovedet ikke fik bivirkninger?

 

2016 kan lige så godt mande sig op med det samme.

Godt nytår, verden!

Kan man få menneske-allergi?!
Ynk og klynk

One thought on “Røde støvler og røremaskiner

  1. Jeg vil mene, at du HAR opbrugt grænsen for bivirkninger, så bare rolig: bortset fra at du i næste uge ikke længere behøver at tænde lys, når aftenen falder på, fordi du simpelthen lyser alt op, helt af dig selv, ja, så regner jeg ikke med, at du kommer til at mærke noget!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website