Når nok er nok..!!

 

Vand copy

Når nok er nok… er kroppen svulmet op til et helt grotesk, indvendigt badeland.

Organerne må sejle rundt derinde.

Huden er spændt ud til sit alleryderste.

Jeg ser på kroppen og ved at den er min…,

men jeg kender den ikke.

Hvor kommer alt det vand fra?

Kan det være et hav af tårer, man ikke har fået grædt endnu ?!

Umuligt…., vræler sgu’da i tide og utide efterhånden!

 

Møder lægen, som skal vurdere om jeg, efter to udsættelser,

nu endelig er klar til at få min 8. og sidste kemobehandling.

Hun kaster ét blik på mig og siger

”Ikke mere kemo til dig… din krop kan ikke tåle mere nu!”

 

Hvad siger hun til mig?

Hører jeg rigtigt?!

Ikke mere kemo??

Er det dét hun siger til mig?

 

Når man får at vide at første fase i behandlingen hedder 8 x kemo, så deles ens verden op i 8 lige store portioner helvede…. og herefter har man simpelthen ikke andet at klamre sig til end talrækken fra 1 til 8.

ALT måles og vejes i forhold til de 8 tal.

ALT afhænger af de 8 tal.

Det eneste i hele den store, vide verden, der giver mening, er at komme hurtigst muligt fra 1 til 2, fra 2 til 3, fra 3 til 4 … osv…,

fordi man ved at det kronologiske mareridt ikke stopper før man har ramt tallet 8.

 

Derfor kunne min hjerne ikke følge med, da lægen i går pludselig besluttede at slette nr. 8.

Som med et knips med fingeren…, sådan!

 

I dag banker det på min dør.

Udenfor står en kær nabo med favnen fuld af blomster… til mig.

Hun huskede at have hørt at det var heromkring jeg skulle have min sidste kemo,…

og mens jeg (rørt) fortæller hende at den lige er blevet aflyst…, fatter jeg det omsider også selv.

 

Nok er fandeme nok…!

Jeg klarede de 7…., ikke mere kemo…,

… tak!

 

Næste skridt: Operationen.

Kæmper
Gul sejr over kedelig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website