Stille opløsning

Opløsning copy

Lægesamtale dagen før kemo-portion nr. 6:

Dagens gode nyhed var at seneste CT-skanning viser at den store knude ENDELIG er skrumpet lidt!

Nærmere præcist 1 cm, meeeeen… lidt har også ret.

Op med armene…. og bøØØøøØØøølge!!!… …. og ned igen,

for så var der noget med lymfekirtlerne på halsen, som vi lige må have en ultralydsundersøgelse af + taget biopsier fra.

… Og så var der lændesmerterne, der bliver ved… og noget fortætning ved bækkenet, som stadig ses…, så nu skal der bestilles en knogle-PET-skanning.

Alt sammen ”for en sikkerheds skyld”.

Og det er jo godt at de passer på mig…. og ikke sparer på noget for at gøre det….,

og jeg er virkelig taknemmelig, fordi jeg bor i et land, hvor al denne hjælp er en selvfølge…. uanset hvem du er.

Men for hver samtale…,

for hver undersøgelse…,

for hvert stik og hvert drop…,

for hver bivirkning…,

for hver dag…

forsvinder jeg en lille smule mere.

Jeg er allerede en anden end jeg var.

“Jeg” er lige nu et flydende, udefinerbart begreb.

Den næste "JA"-hat...
Om væg-til-væg-smerter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website