”Hvorfor stoppe ved kvalme, smagsforstyrrelser, hårtab, feber, diarré, udmattelse og smerter?… Konen spræller jo endnu!
Lad os da lige udvide repertoiret med lidt:
Madlede
Hedeture
Føleforstyrrelser
Hukommelsesproblemer
Svækket koncentration
Tørre slimhinder
Spændinger
Svamp
Tør hud
Tåreflåd
Væske i kroppen
Kraftesløshed
Hovedpine
Svækkelse af muskelmasse
Vægtøgning/vægttab
Ubalance (fysisk og mentalt)
Manglende overskud til at være social
Søvnforstyrrelser
… og SÅ kan hun vist lære det!”
Jeg spekulerer på om der sidder et vanvittigt dommerpanel et sted og beslutter de her ting??
Ikke alene tvinges man ud i uskønt livtag med døden og sin egen (og andres) angst.
Man frarøves også sin vante identitet og tildeles rollen som den skaldede ninja iklædt buldrende hedeture, udtørrede slimhinder og svamp.
Tak for hovedrollen i virkelig dårlig film!!