De vildeste engle

Personalet copy

På Team MA-ambulatoriet er der altid en sitrende summen af liv og effektivitet, i venteværelset, på stuerne, i receptionen. Travle skridt. Telefoner. Dæmpede stemmer. Døre, der åbner og lukker. Der ventes uroligt… på de næste prøvesvar, de næste gode eller dårlige nyheder.

Når man sidder dér midt i myretuen og observerer mylderet, ved man godt at det er en arbejdsplads man befinder sig på. Med personaler, som om nogle timer har fri fra arbejde og bare skal hjem og være helt almindelige mennesker med familier og hverdagsgøremål.

Men det er aldrig sådan det føles…, som en helt almindelig arbejdsplads.

Og det er så afgjort ikke helt almindelige mennesker, der arbejder her.

Fra det øjeblik jeg første gang blev budt velkommen med et varmt smil og et fast håndtryk (med navn), guidet venligt ind i et konsultationsrum og roligt vejledt i hvad der skulle ske…, så vidste jeg bare at jeg var landet et helt særligt sted.

En beskyttet verden for et særligt indviet klientel af kræftramte kvinder, som er i dyb krise og kæmper for at få deres liv og hverdag tilbage.

Både læger og sygeplejersker er i dén grad nærværende og dybt professionelle. Selve behandlingsforløbet er gennemtænkt til mindste detalje og glider som et velsmurt maskineri. Men selv når venteværelset er stuvende fuldt og travlheden meget synlig…., så formår personalet at skabe en afslappet, varm og tryg stemning omkring patienterne.

Jeg ved ikke hvordan de gør det…., men situationsfornemmelsen…, den dér hårfine balance imellem alvor og grin, er noget de mestrer til fingerspidserne…. og det er meget rørende at opleve.

Jeg får den tid jeg skal bruge til at forstå hvad de siger…, jeg får lov til at græde, tale, spørge, tænke højt… og joke med tingene, hvis det er dét der lige hjælper…, og møder hele tiden øjne, der ser på mig med den dybeste respekt og en varme og empati, som jeg aldrig har oplevet magen til.

De ved hvor syge, smadrede og bange vi er mens vi gennemgår kemo-helvedet…. og de står ved at det de må udsætte os for er umenneskeligt.

Men de er der for os. Hele vejen.

De er de vildeste engle!

Ørkenmund
Gud-ske-fucking-tak-og-lov!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website