Vægt og fylde

Tyngde copy

Med en krop, der er tung som vådt ler er det svært at dele Psyke-Hannes begejstring for vigtigheden af at få rørt sig lidt hver dag og holde kroppen i gang mens kemo-helvedet står på.

En opgave hun med stor iver har påtaget sig at hjælpe mig med.

Og jeg vil gerne!… Jeg ligefrem trænger til at bevæge mig… og jeg prøver…. og prøver…, men efter fem skridt er der allerede udsolgt!

Knæene giver efter, lænden skriger, kvalmen stiger, koldsveden springer … og projektet bliver mere og mere umuligt for hvert sekund.

Når toilettet ligger på første sal må opstigningen planlægges i god tid, hvis man skal regne med at dødvægten vil med op at tisse.

Det er uretfærdighed i dens værste form at mærke sin krop forfalde på så kort tid.

Det eneste den (stadig) kan finde ud af er at tage på i vægt!

Systemfejl
I klemme

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website