Forestillinger om skaldethed

Nøgen og skaldet copyI aften har jeg vasket mit lange, uglede fuglerede-hår for sidste gang.

Græd under bruseren.

I morgen bliver det hele klippet af.

Jeg forestiller mig at det må blive et liv som nøgen jeg skal begynde nu.

Jeg forestiller mig at mit hårløse åsyn vil ramme folk med nysgerrighed… og ubehag.

Lettelse over at det ikke er dem. Angst for at det en dag kunne blive det.

Fra i morgen bliver jeg en omvandrende påmindelse om sygdom, kemo… og død.

I aften har jeg stadig mit hæslige heksehår, som egentlig aldrig har været særlig kønt. Men i morgen har jeg… ingenting… og det er værre!

I morgen mister jeg den eneste ”mig” jeg kender.

(… og Psyke-Hanne? Hun skal bare lige holde sin kæft om selvudvikling og mulighed for at opnå og opleve højere/andre niveauer af livsklogskab og erfaring, plads til nye horisonter… for lige nu vil jeg fucking skide på at modgang gør stærk og klog! Jeg siger det ikke højt, men gider I alle sammen lige holde jeres kæft om superfrugter, cancer-killers og andet helligt hejs… ÆD LORTET SELV!!

Plant et træ, hjælp en hjemløs, doner dit tøj… gør alt muligt andet end at fortælle mig at jeg bliver smuk som skaldet. Gu’ gør jeg da røv!!

Hvem fanden gider måske at være kvinde og ligne Thomas Blachman?!

Hvem fanden gider gå med paryk og ligne…. en der går med paryk?

Farvel hår!

PS: Undskyld til de velmenende.

Farvel hår, goddag...?
Den første kemo

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*
*
Website